Parterapi i Roskilde og Køge – få hjælp til at styrke jeres forhold

Intet parforhold er uden udfordringer. Når hverdagen er fyldt med arbejde, børn, huslige pligter og fritidsaktiviteter, kan nærheden i forholdet hurtigt komme i baggrunden. Måske fylder skænderierne for meget, eller kommunikationen er gået i hårdknude, så det bliver svært at tale åbent om de sårbare og vigtige emner.

Her kan parterapi være en stor hjælp. Som erfaren terapeut hjælper jeg jer med at få øje på de mønstre og dynamikker, I sidder fast i, og støtter jer i at bevæge jer fra reaktive konflikter til åbne, kærlige og respektfulde samtaler.

Parterapi er ikke kun for romantiske forhold – det kan også være en værdifuld støtte i tætte relationer som søskende, venner eller kolleger.

Hvornår kan parterapi være en hjælp?

  • Tillidsbrud og utroskab – når tilliden er brudt, kan sårede følelser være svære at hele. Parterapi giver jer et trygt rum og konkrete værktøjer til at komme igennem en svær tid.
  • Når følelserne er blegnet – måske savner I at finde tilbage til varmen, nærheden og kærligheden fra tidligere.
  • Sammenbragte familier – "dine, mine og vores børn" kan udfordre både parforhold og familieliv. Parterapi hjælper med at finde fælles fodslag og plads til både kærlighed og fællesskab.
  • At blive forældre – småbørnsperioden er en stor omvæltning, og mange par mister nærheden. Parterapi kan hjælpe jer til at bevare kærligheden og finde en ny balance.
  • Afklaring – nogle par søger terapi for at udvikle forholdet, andre for at finde ud af, om de skal blive sammen eller gå hver til sit.

Jo tidligere I søger hjælp, jo større er muligheden for at skabe forandring og styrke jeres forhold.

Sådan arbejder jeg med parterapi

Vi starter altid med en fælles session. Nogle gange giver det mening også at have en individuel samtale med hver af jer – det vurderes løbende.

Jeg arbejder ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT-C), en veldokumenteret og forskningsbaseret metode, der har vist stor effekt i arbejdet med par. Forløbet tilpasses altid jer, men ofte giver det mening med hyppige samtaler i starten – typisk hver 2.–3. uge – hvorefter vi justerer efter jeres behov.

For at gøre det nemmere kan I købe klippekort på 5 eller 10 sessioner.

Jeg tilbyder parterapi i Roskilde og Køge, og der er kort ventetid.

📞 Ring på +45 25 88 46 38 eller book tid online.

NB: I also offer couples therapy in English – feel free to call or email me.

Mørk pink blomst - parterapi